Opskrifter

Kageopskrift

Jeg elsker en god traditionel chokoladekage enten med eller uden fyld. Må dog indrømme at den bedste opskrift på en god snasket chokoladekage er på mud cake. Mud cake er en konfektkage og bliver bedst efter et par dage i køleskabet. Smager fantastisk alene men er også god med fyld.

Opskrift på Mud Cake:

Tænd ovnen på 160 grader

25 cm rund springform beklædes med bagepapir

3 æg
420 g sukker
95 ml kærnemælk
6 tsk. olie
140 ml vand
40 gram kakao
1 tsk. bagepulver
220 gram mel
1/4 tsk. natron
4 tsk. pulverkaffe
190 gram chokolade
190 gram smør

Fremgangsmåde:

Smør, kaffe, vand og chokolade smeltes i en gryde

Æggene lægges i kogt vand i ti minutter, derefter slås de ud i sukkeret og piskes til en luftig masse.

Tilsæt de sammen piskede æg, olie og mælk og chokolade-massen og rør godt rundt med en stor ske til det hele er godt rørt sammen.

Si mel, kakao, natron og bagepulver i dejen og vend det godt sammen.

Blandingen hældes over i den smurte form og bages ved 160 grader i 1 time og 40 minutter. De første 10 minutter med ovndøren på klem.

Hvis din form ikke er særlig høj er det en god ide at forhøje den med bagepapir.




Smørcreme

Til at holde sugarpasten på plads (altså nærmest lime den sammen med kagen) bruger jeg en lækker smørcreme. Man kan også bruge abrikosmarmelade (færdigkøbt)

Opskrift på smørcreme:
60 gram æg (pasteuriseret)
60 gram flormelis
100 gram smør
100 gram valgfri chokolade

Bland æg og flormelis, kom blødt smør i og til sidst den smeltede chokolade. Kan også sagtens bruges uden chokolade.

Lagkagebunde

Der findes rigtig mange opskrifter på lagkagebunde, men jeg har fået en opskrift som er meget simpel og som smager godt.

Opskrift på lagkagebunde:

4 æg
2 dl sukker
1 dl kartoffelmel
1 dl mel
2 tsk. bagepulver
2 tsk vanille

Hvis man ønsker chokolade lagkagebunde kan man erstatte vanillen med kakao.

Fremgangsmåde:

Pisk æg og sukker skummende - Bland det tørre og rør det i æggemassen.

Derefter hældes dejen i en 24 cm smurt springform og bages ved 175 grader i 35 minutter.

Kagen deles i 2-3 bunde

Kagefyld

Kagefyld har stor betydning for om en kage bliver god eller ej. Man går aldrig galt i byen med en god hindbærmousse og tobleronecreme.

Opskrift på hindbærmousse:

500 gram frosne eller friske hindbær
2,5 dl fløde
Sukker & vanille tilsættes til man synes om smagen.

Alt blandes sammen og piskes til den rette konsistens.

Opskrift på tobleronecreme:

200 gram toblerone
2,5 fløde

Piskes sammen når chokoladen er smeltet.

En anden form for kagefyld er kagecreme og friske bær - Anbefales med lyse lagkagebunde til en dejlig frisk sommerkage.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

jannie | Svar 09.12.2011 01.38

hejsa er det 10sekunder de skal have æggene ??? der står 10 min det bliver da hårdkogte æg hilsen jannie

Chokoladekage-opskrift | Svar 27.11.2011 02.06

Mums, hvor lyder det lækkert. Har du ikke nogen billeder af, hvor lækkert den tager sig ud?

Mvh
http://www.chokoladekage-opskrift.com/

Tidafo | Svar 11.11.2011 18.01

Hej :) Æv æv.Min faldt sammen og lugtede brændt (( hvorfor faldt den mon sammen? hvorfor æg i varmt vand?? Hvorfor skal den have 1 time og 40 min.?

Manette | Svar 27.09.2011 21.00

Det blev en super lækker kage, men kan ikke forstå at den i følge opskriften skal have 1 time og 40 min. Jeg gav den 1 time og 15 min., og så var den perfekt!:)

Albert, de Espana | Svar 06.03.2011 16.15

prøv ynglingskagen :
250 g smør
400 g sukker
4 æg
300 g mel
2 tsk. bagepulver
2 tsk. vaniljesukker
6 spsk. kakao

ADVARSEL! BRUG ET ILDFAST FAD!
Tilføj pynt

Heidi | Svar 09.02.2011 14.43

SUper flotte kager
Kunne godt bruge noget tips til roser-dine er godt nok flotte..
Knus

Rikke | Svar 17.12.2010 20.53

Hej Pia
Super flot hjemmeside og fine kager du har 
Nu skulle jeg også prøve at bage  men ak, kan se kagen er faldet sammen inde i ovnen  kh Rikke

Maria | Svar 01.12.2010 18.55

Hejsa. Jeg ville lige spørge om den der Hindbærmousse godt kunne holde natten over i en fondantkage uden at den bliver flydende?

Maria 10.12.2010 13.29

cool, er der nogle bær der passer til? altså hindbærmousse med tobleronecreme.. eller er den frisk nok som den er?

Pia 04.12.2010 22.11

Ja, det kan den godt :)

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

13.01 | 23:47

Hej Pia
Kan du anbefale nogle bøger (på DK) så man kan se hvordan man kommer igennem kagen fra start til slut, og evt med opskrifter.
Kh Tina

...
09.12 | 01:38

hejsa er det 10sekunder de skal have æggene ??? der står 10 min det bliver da hårdkogte æg hilsen jannie

...
27.11 | 02:06

Mums, hvor lyder det lækkert. Har du ikke nogen billeder af, hvor lækkert den tager sig ud?

Mvh
http://www.chokoladekage-opskrift.com/

...
11.11 | 18:01

Hej :) Æv æv.Min faldt sammen og lugtede brændt (( hvorfor faldt den mon sammen? hvorfor æg i varmt vand?? Hvorfor skal den have 1 time og 40 min.?

...
Du kan lide denne side